DK | UK

Om fonden

Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond, stiftet i 1954, hvis hovedformål er at sikre og udbygge Lundbeck-koncernens virksomhed og yde finansiel støtte til videnskabelig forskning af høj kvalitet.

 

Fonden besidder væsentlige aktieposter i de to børsnoterede selskaber H. Lundbeck A/S, ALK-Abelló A/S samt Falck A/S. Herudover forvaltes en større portefølje af værdipapirer, ligesom Lundbeckfond Ventures er etableret med henblik på investeringer i life science.

Fonden uddelte i 2010 DKK 384 mio. og forventer i 2011 at uddele ca. DKK 400 mio. til videnskabelige formål indenfor sundheds- og naturvidenskaberne.

Fonden har gennem de senere år støttet etablering af 15 igangværende forskningscentre samt fellowships til fremragende forskere - danske eller udenlandske - der ønsker at etablere egne forskergrupper på danske universiteter.