DK | UK

Seneste nyt

Dato
08.02.2012
På sporet af kroppens balanceakt
Den 34-årige forsker Himanshu Khandelia fra Syddansk Universitet har modtaget et Junior Group Leader Fellowship på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Med bevillingen skal Himanshu Khandelia arbejde med de helt centrale dele af kroppens biokemiske balance – membranpumperne. Når de svigter, kan det have fatale konsekvenser – ikke blot for den enkelte celle, men for hele kroppen. Ved at kombinere eksperimentelle data med computersimulationer, skal Himanshu Khandelias nye forskergruppe bidrage til den grundlæggende forståelse af pumpernes funktion. Udover at kunne øge kendskabet til neurologiske lidelser, kan den nye viden gøre os mennesker klogere fx på, hvordan antibiotika-resistente bakterier bliver multiresistente.

Kontakt: Adjunkt, ph.d. Himanshu Khandelia, MEMPHYS-Center for Membrane Physics, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense, e-mail: hkhandel@memphys.sdu.dk, hkhandelia@gmail.com. Tlf.: 65503510. Hjemmeside: www.memphys.sdu.dk/~hkhandel
eller
forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden, tlf.: 3912 8000.
Dato
07.02.2012
Seed Partner
The Lundbeck Foundation is expanding its activities and establishing start up financing for selected new Danish life science projects. We are seeking a partner with industrial and operational experience combined with solid academic background to be a partner in this program.


Dato
02.02.2012
På jagt i kroppens maskinrum
Lundbeckfonden har tildelt 29-årige Magnus Kjærgaard fra Københavns Universitet en af fondens tre talentpriser for unge forskere under 30 år. Med prisen følger 100.000 kr. Magnus Kjærgaard arbejder med en nyopdaget gruppe af proteiner. De er i modsætning til andre proteiner ikke foldede i 3-D-strukturer før de skal i gang med at udføre deres funktioner. Alligevel fungerer de. Hvis man havde en maskine, ville det svare til at de enkelte maskindele svævede frit rundt mellem hinanden. Når proteinerne møder andre proteiner, så folder de pludselig til en veldefineret struktur. Delene samles og maskinen er funktionsklar. Magnus Kjærgaard har valgt at tage til University of Cambridge for at høste yderligere erfaring, så han om få år er klar til at opbygge sin egen forskningsgruppe.
Kontakt: Magnus Kjærgaard, Department of Chemistry, University of Cambridge, Lensfield Road, CB2 1EW, UK,
tlf.: +44 7528167355 eller e-mail: mk710@cam.ac.uk
eller
forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden, tlf.: 3912 8000
Dato
31.01.2012
Stress udløser depression
Lundbeckfond støttede forskning omtalt i Jyllandsposten
Dato
31.01.2012
Molekylets mester får stor ERC-bevilling

Professor Poul Jørgensen, leder af Lundbeckfondcentreret for Teoretisk Kemi, har fået tildelt et Advanced Grant fra det Europæiske Forskningsråd for sin banebrydende forskning om molekylers egenskaber. Den prestigefyldte bevilling på knap 2 mio. Euro er blevet givet for hans utrættelige arbejde med kvantemekaniske beregningsmetoder.

Dato
25.01.2012
Send ham tilbage til os på Harvard, tak
Den 30-årige postdoc Søren Egedal Degn fra Aarhus Universitet har modtaget Lundbeckfondens talentpris for unge forskere, der har præsteret særligt lovende sundheds- eller naturvidenskabelig forskning. Med talentprisen følger 100.000 kr.
Det er lymfeknuderne, der har været fokus for Søren Egedal Degns hidtidige studier. Han har anvendt en ny banebrydende teknik til detaljerede undersøgelser af vores immunsystem - især den transport, der sker til og fra lymfeknuder.
Søren Egedal Degns arbejde har ikke blot ført til ny og væsentlig viden om immunsystemet for andre forskere. Den ny viden kan hjælpe mennesker, der er født med fejl i netop komplementsystemet, og som rammes af infektioner, misdannelser, autoimmune sygdomme og hæmmes i deres udvikling.
Da Søren Egedal Degn under sit ph.d.-studium arbejdede hos Professor Michael C. Carroll ved Harvard Medical School fik han skudsmålet ”en af de bedste studerende i Harvards Immunology Program". Professor Carroll bad faktisk Aarhus Universitet om at sende ham tilbage til Harvard, når han havde fuldendt sin ph.d. herhjemme.
Kontakt: Søren Egedal Degn, e-mail: sdegn@microbiology.au.dk , tlf. 87 16 72 74
Dato
20.01.2012
Ny Science lærer uddannelse startes op i efteråret

Ny profillæreruddannelse på UCC giver kommende lærere gode jobmuligheder og et attraktivt lærerliv. To professionshøjskoler og to universiteter står - med støtte fra Lundbeckfonden - bag den nye uddannelse.
Dato
18.01.2012
Forskerpris til lysende talent
Lundbeckfonden har tildelt den 30-årige post.doc Thomas Just Sørensen fra Keble College, Oxford Universitet og Kemisk Institut, Københavns Universitet talentprisen for forskere under 30 år. Thomas Just Sørensen arbejder med at fremstille nye kemiske stoffer. Stoffer, der optager lys og udsender det igen som fluorescens, og kan bindes til biologiske stoffer, så disse kan spores f. eks. i forbindelse med hjerne- eller lungeskanninger. Thomas Just Sørensens forskning har et enormt potentiale både indenfor biologi og nanoteknologi, f.eks. i arbejdet på at skabe nye superhurtige computere og ultrafølsomme molekylære detektorer. Med prisen følger 100.000 kr.
Dato
12.01.2012
En vejrmodel for celler
Den 37-årige professor Rune Linding fra Danmarks Tekniske Universitet kan nu intensivere arbejdet på at prøve at forstå de grundlæggende processer inden for menneskets biologi. Med en femårig bevilling på 10 mio. kroner fra Lundbeckfonden, kan han etablere sin danske forskergruppe inden for forskning i biologiske netværk. Forskerne vil søge at besvare spørgsmål som hvorvidt man kan forudsige livet mindst ligeså godt som man i dag med modeller kan forudsige vejret eller en jumbojets adfærd i turbulens. Eller rettere: Kan man kode alle vores enkeltbestanddele ind i en computer, og bede computeren ud fra dette at forudsige enkelte menneskers eller cellers skæbne. Ved at forstå sygdommes biologiske netværk, er det håbet at finde nye terapeutiske mål, for derved at kunne udvikle nye lægemidler.
Kontakt: Rune Linding, Center for Biological Sequence Analysis, DTU Systembiologi, Bygn. 301, 2800 Kongens Lyngby, linding@cbs.dtu.dk, tlf. 2365 1941.
www.lindinglab.org og www.bio.dtu.dk
eller
Forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden, tlf. 39 12 80 00.

Dato
28.12.2011
Yngre Forskerpris til DNA-veteran

Professor Eske Willerslev er vidt anerkendt i den videnskabelige verden, hvor han har introduceret nye videnskabelige begreber som ”Dirt DNA” og ”Ice Core Genetics”. Og han er velkendt i de danske medier, hvor hans historier om Sitting Bulls DNA, hårtotter og fossil afføring har fundet vej til utallige medier. Med mere en 100 peer reviewed publikationer – heriblandt 18 i Nature og Science og mere end 2.900 citationer er han blandt de mest citerede forskere indenfor hans forskningsfelt. Eske Willerslev er således international kendt for sit banebrydende arbejde med fossilt DNA.