Ansøg om støtte
Fondens bevillinger går helt overvejende til konkrete videnskabelige projekter med en beløbsramme på under 5 mio. DKK (bottom-up initiativer), som uddeles tre gange årligt, og til videnskabelige centerbevillinger med en beløbsramme på 25 - 100 mio. DKK (top-down initiativer), som uddeles én gang årligt.
Projektansøgninger under 5 mio. DKK kan indsendes på dansk eller engelsk efter eget valg.
Lundbeckfondens bestyrelse har besluttet, at projektforslag med en beløbsramme på 5-10 mio. DKK, som tidligere er blevet behandlet én gang årligt, fremover vil indgå i de almindelige projektansøgningsrunder. Det vil således være muligt at søge op til 5 mio. DKK i disse runder. I helt særlige tilfælde kan der søges op til 10 mio. DKK, dog skal dette begrundes i ansøgningen.
Ansøgning kan kun foregå via Fondens elektroniske ansøgningssystem, hvortil der findes en udførlig vejledning, som det anbefales at læse. Vejledningen kan også findes her: Elektronisk ansøgningssystem
Der indkaldes én gang årligt ansøgninger til forskningscentre og Junior Group Leader fellowships. Dette vil blive annonceret i diverse fagskrifter og på fondens hjemmeside.
Støtte fra fonden til sygeplejerskers, jordemødres og terapiassistenters forskning og videreuddannelse søges og uddeles via Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning:
Ansøgningerne behandles konfidentielt.
Alle deadlines annonceres på denne hjemmeside under Aktuelle støttemuligheder