| Opdateret 04/03-2010 | ||
LFI a/s![]() Lundbeckfondens investerings- og holdingselskab LFI a/s etableredes i 1999 med det formål at medvirke til en klarere opdeling af Lundbeckfondens uddelings- og erhvervs-mæssige aktiviteter. De uddelingsmæssige aktiviteter foregår i Fonden, og de erhvervs-mæssige primært i LFI a/s. I august måned 2000 overførtes fondens aktiebesiddelser i H. Lundbeck A/S og Chr. Hansen Holding (nu ALK-Abelló A/S) til LFI a/s. Pr. 30. april 2009 besidder LFI a/s 70 pct. af aktiekapitalen og stemmerne i H. Lundbeck A/S samt 38 pct. af kapitalen og 66 pct. af stemmerne i ALK-Abelló A/S. Begge virksomheder er noteret på NASDAQ OMX COPENHAGEN. H. Lundbeck A/S indgår i OMXC20 indekset og ALK-Abelló A/S i det såkaldte OMXCPI indeks. I januar 2009 har LFI a/s fra H. Lundbeck A/S overtaget 28 pct. af aktiekapitalen i det ligeledes børsnoterede LifeCycle Pharma A/S. Lundbeckfonden ejer 100 pct. af aktiekapitalen i LFI a/s. LFI a/s har i tillæg til investeringerne i H. Lundbeck A/S, ALK-Abelló A/S samt LifeCycle Pharma A/S porteføljeinvesteringer, der administreres af LFI a/s' investeringsafdeling i samarbejde med eksterne porteføljeforvaltere. LFI a/s' direktion udgøres af Lundbeck-fondens direktør Steen Hemmingsen, ligesom der er sammenfald mellem fondens bestyrelse og LFI a/s' bestyrelse, dog således at overlæge, dr. med. Nils Axelsen er næstformand i Fonden og direktør Thorleif Krarup er næstformand i LFI a/s. Direktør Mogens Bundgaard-Nielsen er formand for begge selskaber. LFI a/s opnåede i 2008 et årsresultat på -715 mio. DKK mod et overskud på 1.659 mio. DKK i 2007. Egenkapitalen med aktiebesiddelserne i H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S opgjort til indre værdi udgjorde 14.413 mio. DKK. Opgøres aktieposterne til børsværdi udgør egenkapitalen 25.797 mio. DKK. LFI a/s kan kontaktes på samme adresse som Lundbeckfonden: LFI a/s Vestagervej 17, 2900 Hellerup Tlf.: 39 12 80 00, fax: 39 12 80 08 e-mail: mail@lundbeckfonden.dk |