Nyheder - Yngre Forskerpris for 2009 til professor Niels Mailand
Onsdag d. 25. november 2009
Professor Niels Mailand, Gruppeleder i Department of Disease Biology, Novo Nordisk 
Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet, får d. 8. december 2009 tildelt Lundbeckfondens Pris for Yngre Forskere.
Prisen er en personlig hæderspris på 300.000 kr., som tildeles en forsker under 40 år. Prismodtageren udvælges blandt kandidater foreslået af professorer og lektorer ved danske sundheds- og naturvidenskabelige forsknings-institutioner. Niels Mailand er indstillet til prisen af professor, Vet. MD Jiri Lukas, Kræftens Bekæmpelse.
Den 36-årige Niels Mailand tildeles prisen som en anerkendelse af hans fremragende bidrag til forståelsen af DNA skade responset, et cellulært overvågningssystem der beskytter mod mutationer og større skader på arveanlæggene, og som er et af cellens primære forsvarsværn mod udviklingen af en række alvorlige sygdomme, såsom kræft. Niels Mailands forskning har ført til opdagelsen af en række nye komponenter i DNA skade responset og en bedre forståelse af dets underliggende molekylære mekanismer. Niels Mailands forskning er publiceret i førende biologiske tidsskrifter og har haft stor international gennemslagskraft.
Nærmere oplysninger:
Professor, Vet. MD Jiri Lukas, Centre for Genotoxic Stress Research, Kræftens Bekæmpelse, tlf. 35 25 73 10 eller e-mail: jil@cancer.dk
Overlæge, dr. med Nils Axelsen, formand for Lundbeckfondens forskerprisudvalg, tlf. 32 68 32 62 eller e-mail: na@ssi.dk.
Forskningschef, cand.med., Ph.D. Anne-Marie Engel, tlf. 39 12 80 00 eller
e-mail: ame@lundbeckfonden.dk