Nyheder - 3 unge forskere får Talentpris
Tirsdag d. 12. januar 2010
Lundbeckfonden uddeler talentpriser til tre forskere under 30 år, som har præsteret særligt lovende forskning indenfor sundheds- og naturvidenskaberne. Talentpriserne bliver uddelt hvert år - foruden hæderen modtager de unge forskere 100.000 kr. hver. De tre prismodtagere er udvalgt på baggrund af indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter og højere læreanstalter. Lundbeckfondens Talentpriser 2009 går til:
Emil Loldrup Fosbøl, 27 år, blev færdiguddannet som
læge i sommeren 2009, og afleverede samtidig sin Ph.D-afhandling. Han er dermed den første, der ved Københavns Universitet har fået lov til at indlevere en Ph.D-afhandling før afslutningen af embedseksamen.
Hans forskning er udført på Kardiologisk Afdeling på Gentofte Amtssygehus. Med udgangspunkt i klinisk epidemiologi har han især fokuseret på risikofaktorer ved brug af smerte-stillende medicin hos raske mennesker. Han har allerede en række publikationer i fremtrædende internationale tidsskrifter,
og hans forsknings-resultater omkring risiko for hjerte-komplikationer ved brug af milde smertestillende midler har fået megen omtale nationalt og internationalt. Emil Loldrup Fosbøl er p.t. i gang med sin lægeturnus.
Mads Toudal Frandsen er uddannet fysiker fra Københavns
Universitet og Ph.D. fra Niels Bohr Instituttet og Syddansk
Universitet. Hans forskning har til formål at bidrage til forståelsen af universets 'mørke stof' - den del af universet, der er vist at have en masse, men som ikke udsender lys. Mads T. Frandsens særlige fokusområde er udviklingen og afprøvningen af matematiske modeller, der kan anvendes til at forklare eksistensen af mørkt stof i universet. De efterprøves bl.a. som en del af de forsøg, der foregår i den store partikelaccellerator, Large Hadron Collider, i CERN, hvor man håber at finde frem til den korrekte teori bag det mørke stof. Mads T. Frandsen, der er 28 år, er i dag post.doc. ved Oxford University.

Kamilla Miskowiak, 28 år, er uddannet psykolog ved Københavns Universitet og Oxford University og Ph.D
fra Oxford University. Hendes nuværende forskning
har afsæt i hendes tidligere projekter om, hvordan EPO
(erythropoietin), kan medvirke til rehabilitering efter
hjerneskade i dyr og hvordan antidepressiv behandling indvirker på bearbejdning af følelsesmæssige informationer. På baggrund af dette arbejder Kamilla Miskowiak nu med at undersøge, hvorvidt EPO kan modvirke den nedbrydning af hjernevæv, som kan ses ved depression, bl.a. ved at undersøge om længere tids behandling med EPO dæmper symptomerne og forbedrer indlæringsevnen hos patienter med depression og maniodepressiv sygdom.
Kamilla Miskowiak er ansat som post.doc. ved Psykiatrisk Center, Rigshospitalet.
Nærmere oplysninger hos:
Overlæge, dr. med. Nils Axelsen, formand for fondens forskerprisudvalg på na@ssi.dk eller Lundbeckfondens forskningschef Anne-Marie Engel på tlf: 39 12 80 00.