| Opdateret 02/02-2010 | ||
Lundbeckfonden
Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond stiftet i 1954, hvis hovedformål er at sikre og udbygge Lundbeck-koncernens virksomhed og yde finansiel støtte til videnskabelig forskning af høj kvalitet. Fonden besidder - gennem investerings- og holdingselskabet LFI a/s - væsentlige aktieposter i de to børsnoterede selskaber H. Lundbeck A/S og ALK-Abelló A/S. Fonden uddelte i 2008 328 mio. DKK og forventer i hvert af årene 2009 og 2010 at uddele et tilsvarende beløb til videnskabelige formål indenfor sundheds- og naturvidenskaberne. I 2007 og 2008 har Fonden støttet etablering af forskningscentre, hvis sigte er at bringe resultaterne af den grundvidenskabelige forskning hurtigere og mere effektivt i anvendelse til gavn for patienterne. Opslag for 2009 vedrører Nanomedicin. ![]() |